FAQ

Gulvtæpper, klikgulve, linoleum, vinyl samt andre belægning fjernes ikke. Vi er et gulvfirma, som afsliber og afhøvler gulve, og derfor skal belægninger være fjernet inden vi går  igang.

Gulvspartelmasse

Gulvspartel kan være svært at fjerne selv, og derfor tilbyder vi denne ydelse. En spartelmasse er i tidernes morgen blevet benyttet til at udnivellere træet, så overfladen blev helt plan. Herefter vil man så kunne lægge en ny belægning efter ønske. Selvom træ er fleksibelt og giver sig når man går på det, så er et massivt plankegulv en særdeles god gulvløsning som undergulv.

Hvordan fjerne spartelmasse?

Der er stor forskel på at fjerne spartel fra trægulve. Afhængig af spartelmassens beskaffenhed anvender man de rette metode. Er spartlen kalkholdig? kan den opløses med fugt. Her lægges fugtige klude på gulvet, som vil opløse massen. Herefter kan den fjernes med en spartel. Beton- eller cementholdige spartelmasser må bankes i små stykker og derved fjernes. Som regel må overfladen efterfølgende afhøvles for at fjerne skader på gulvet samt en eventuelt gammel fernis.

Category: Gulvarbejde

Jo flere mere lak man påføre et trægulv, des mere slidstyrke får det. Som udgangspunkt må det vurderes hvor lang tid man ønsker at benytte gulvet. Såfremt du har planer om at flytte indenfor en overskuelig fremtid, kan det måske være hensigtsmæssigt at give 2 lag lak.

2 eller 3 lag lak

Der skelnes mellem 2 og 3 lag lak. Hvor 2 lag er det normale til langt de fleste boligformål.  gulvenes brug og slid har stor indflydelse på hvor hurtigt lak vil blive nedbrudt og trænge til en fornyelse. Der er forskel på om der bor en enlig pensionist eller en familie med hund, kat og mange børn.

3 lag lak er en god investering

Vi tilråder 3 lag lak, idet prisforskellen på 2 eller 3 lag er kr. 20 pr. m2. Som tommelfingerregel siger man, at 3 lag lak holder dobbelt så lang tid som 2 lag.

Category: Gulvbehandling

Du kan enten vælge at give dit trægulv det oprindelige udseende eller ændre det fuldstændig. Mulighederne er mange når et trægulv står nyafslebet og klar til en ny overfladebehandling.

Gulvbehandling og overfladebehandling

Trægulve skal altid afslibes inden de får en ny efterbehandling. Vi tilbyder som standard følgende typer af gulvbehandling:

  • Lak
  • Lud
  • Sæbe
  • Voks
  • Olie

eller måske indfarvning med bejdse eller hvidpigmentering. Hvid lak, hvid lud og hvid olie er rigtig populære behandlinger som vi laver rigtig meget.

Bejdse til indfarvning

Såfremt du ønsker en mørk farve er bejdse en god løsning. Her indfarves træet med pigment. Trægulve bejdses typisk, for at imitere en eksotisk træsort som teak, palisander eller mahogni. Dog er det muligt med rene farver som sort, brun, grå, rød og sågar orange. Så mulighederne er mange.

 

Category: Gulvbehandling

I mange tilfælde kan det ikke lokaliseret hvorfra knirkeriet kommer. Ofte er gulvet lagt forkert fra starten eller er blevet skadet som følge af store svingninger i temperatur eller luftfugtighed.

Få tjekket dit trægulv

Er det kun partielt i små områder knirkeriet er værst, kan der være en forklaring, som umiddelbart kan repareres. Er gulvet sluppet i sømmene eller eller ligger gulvbrædderne i spænd, så kan der løsnes op og fastgøres ekstra. Dette kræver en gulvmands medvirken når et trægulv knirker, også såfremt gulvet skal lægges om.

Knirkende trægulve

Der er ikke noget værre end et parketgulv eller plankegulv der knirker. Ofte sker knirkeriet på steder hvor man går eller står mest, og især om natten kan det vække hele familien.

Category: Gulvarbejde

Der er en række betingelser som må være opfyldt for at vi kan udføre gulvafslibning i din bolig.

  • Der skal være adgang til lejligheden
  • Adgang til strøm, helst 13Amp
  • Stuetemperatur
  • Gulvene skal være ryddet
  • Gulvet skal kunne afslibes

Når disse basis ting er i orden, så kan du mageligt læne dig tilbage og vente på at få et smukt og slidstærkt gulv.

  • Endvidere er der andre forhold for gulvafslibning og behandling
  • Gennemslibning er udenfor ansvar
  • Søm, klammer, stifer og andre genstande skal fjernes fra gulvet
  • Lister skal om muligt fjernes ellers uden ansvar for små ridser og eventuel misfarvning
  • Vægge og fodpaneler kan få småridser
  • Støj vil forekomme
  • Støv vil forekomme i mindre grad
  • Afdækning

Når disse forhold er afklaret og iorden, så skal vi nok klare resten uanset hvilket gulvarbejde der skal udføres.

Andre forhold

Der kan være andre forhold som må være opfyldte ved andre gulvopgaver end gulvafslibning, det kan være:

  • Gulvrenovering
  • Gulvrestaurering
  • Gulvlægning
  • Gulvmontering

og andet.  Kontakt os gerne for yderligere info om den enkelte gulvopgave. Mange kunder er bange for støv og det støvudslip som måtte være. Vi kan imidlertid oplyse, at ny teknologi og  nye gulvslibemaskiner har meget effektive støvsugere som opsamler 98% af alt støvet.

Category: Gulvafslibning

Borebille angreb ses ofte i gamle trægulve. Ja, ofte er der mere reglen end undtagelsen at borebiller har munteret sig i gulvet og gravet gange i træet.

Borebilleangreb

Først og fremmest er det nødvendigt at finde ud af om billerne er aktive i træet. Ved meget gamle trægulve er der ingen borebiller, men i nyere træ kan de forekomme. Det kan tydeligt ses ved at der er tuer af afgnavet træ ovenpå gulvet. Er du i tvivl kan man dække stedet med pergamentpapir eller bagepapir som tapes fast på gulvet. Herefter vil billerne tro at papiret er træ og du vil tydelige kunne se hvordan de bevæger sig her.

Fjerne borebiller

Hullerne fra borebiller kan udspartles og selve billerne fjernes ved at bruge lugtfri petroleum. Dette skader ikke træet men slår effektiv biller og larver ihjel. Der kan også købes et middel, Borakol, i farvehandlere og byggemarkeder, som også er effektiv.

Kontakt os gerne for mere info om borebiller

Category: Gulvarbejde

Ja, småreparationer er muligt. Vi er et gulvfirma med speciale i gulvafslibning og gulvafhøvling, så reparation af større skader er ikke muligt. Her henviser vi til den lokale tømrer.

Hvilke reparationer klarer vi?

Udspartling af småhuller, opretning af mindre skævheder og afretning af gulvfladen kan vi klare. Hvorimod udskiftning af gulvbrædder, omlægning samt nylægning af trægulve ikke lige er os.

Vi kan formidle kontakten

Såfremt du ikke lige kender en tømrer til at omlægge dit gulv eller andet, så kan vi hjælpe. Vi samarbejder med tømrere over hele landet og kan altid henvise dig.

Category: Gulvarbejde

Når vi tænker på lak og lakerede gulve, så er det første der falder os ind, en blank og gulv overflade. De traditionelle gule og halvblanke gulve se i mange boliger landet over. Især i lejligheder fra 60’erne og opefter.

Hvilken glans i lak findes der?

Idag er de fleste kunder ikke interesseret i højglans og meget blank lak. Lak findes i flere glans gradueringer, herunder:

  • Højglans (glans 80)
  • Blank (glans 60)
  • Halvblank/halvmat (glans 40)
  • Silkemat (glans 30)
  • Mat (glans 20)
  • Ultramat (glans 10)

Den mest benyttede lak er den halvblanke eller halvmatte om du vil, som ses i mange boliger og fritidshuse.

Hvad forstås ved glans i lak?

Glans er den blankhed der er i lakken, og er hvordan overfladen tilbagekaster lyset. Det oplever alle med glansfulde flader i boligen og opleves med det blotte øje, når solen skinner ind ad vinduet. Dette fænomen kaldes for refleksionsværdi og kan måles med en glansmåler. Se glansgraderne ovenfor ved de enkelte typer lak.

 

 

Category: Gulvbehandling

Gulvafslibning og andet gulvarbejde udføres normalt i tidsrummet kl. 07:30 til kl. 16:00. Men er vi i gang med lakering eller andet gulvarbejde, kan vi ikke bare stoppe. I sådanne tilfælde gør vi naturligvis vores gulvarbejde færdigt.

Gulvarbejde udenfor normal åbningstid

I en række tilfælde arbejder vi udenfor normal arbejdstid, for at tilgodese virksomheder, institutioner og andre, som ikke kan have håndværkere indenfor almindelig arbejdstid. Dette gælder også trappeopgange, hvor trapper afslibes og lakeres om natten.

Fleksibilitet er god gulvservice

Som en del af vores gode gulvservice, er fleksibilitet med hensyn til gulvarbejdets udførelse vigtig. Derfor tilpasser vi gulvopgavens udførelse til kundens ønsker og behov, så gulvrenoveringen er til mindst mulig gene for alle.

Kontakt os gerne for yderligere info om vores gode gulvservice.

Category: Gulvafslibning

Renovering af trægulv tilpasses gulvet og træet. Dette kaldes for gulvets beskaffenhed og er udgangspunktet for hvilke processer, der er nødvendige for at trægulvet bliver som ønsket.

Gulvafslibning eller gulvafhøvling?

Ved enhver gulvrenovering tager vi udgangspunkt i kundens ønsker og forventninger. Hvilke behov er der for slidstyrke? Hvordan skal udseendet være? og meget mere. Med andre ord lytter vi til vore kunder og tager altid en dialog med hensyn til det praktiske. For det er ikke altid, at et smukt udseende harmonere med gulvenes brug og omvendt. Men alt dette har vi naturligvis styr på, hvor vi gerne rådgiver om:

  • Gulvrengøring
  • Gulvpleje
  • Gulvvedligeholdelse

og meget andet. Når et trægulv skal renoveres må den gamle overflade fjernes, og her kan der anvendes en gulvafhøvling eller en gulvafslibning.

Hvad er en gulvafhøvling?

Afhøvling af gulve, er en meget ubarmhjertig og hård proces. Her benyttes en stor gulvhøvl med skarpe jern som skræller høvlspåner af træet. Her fjernes ujævnheder, niveauforskelle, dybe hakker og meget andet fra gulvoverfladen.

Hvad er en gulvafslibning?

Her benyttes sandpapir som middel til at fjerne den gamle og grimme gulvoverflade. Afslibning af trægulve udføres så blidt og nænsomt som overhovedet muligt.

Skal jeg vælge afslibning eller afhøvling?

Lad altid en professionel gulvmand eller gulvsliber udføre gulvarbejde. Gør-det-selv gulvafslibning kan ikke tilrådes. Når du benytter en gulvekspert eller gulvfirma, så vil gulvfolkene gøre hvad der er nødvendigt for at du får det ønskede gulv. Med andre ord bestemmer de selv hvilken proces som er nødvendig, herunder om der skal anvendes en gulvafslibning eller gulvafhøvling.

Som udgangspunkt skal man altid finde den gulvbehandling som er smukkest. Det er vigtig, at boligens trægulv passer til boligen og alle dens elementer, herunder:

  • Interiør
  • Gulvindretning
  • Farver
  • Kunst
  • Boligindretning
  • Arkitektur
  • Personlig stil

og meget mere. Men det praktiske skal man naturligvis også tage hensyn til .

Praktiske forhold ved gulvbehandling

  • En overfladebehandling af trægulve har to funktioner:
  • Give en smuk overflade

Skabe slidstyrke og holdbarhed

At få et holdbart gulv er vigtig, og derfor må man tage gulvenes brug og slid i betragtning når der vælges efterbehandling. Hvordan bruges gulvene? Bruger man udesko indendørs? Er der gode måtter ved yderdørene? Er der filtdupper under stoleben go bordben? Er man en storfamilie med hund, kat og mange børn eller blot en enlig pensionist?

Kontakt os gerne for en vurdering af dit behov.

Category: Gulvbehandling

Der findes 3 forskellige gulvtyper når vi taler gulve af træ;

  • Plankegulve
  • Parketgulve
  • Lamelgulve

Trægulve er altid lavet i en kvalitet så de kan afslibes. I enkelte tilfælde kan træet være afhøvlet eller afslebet så mange gange, at gulvet vil blive for tyndt.

Et tyndt trægulv kan miste bæreevnen

Er gulvet for tyndt kan bæreevnen forsvinde, så gulvbrædderne flækker. Med andre ord kan fer og not samlingerne ikke holde, hvorfor almindelig brug vil skade gulvet fatalt.

Gennemslibning af gulvoverfladen

Ved trægulve med finér på toppen, kan en gennemslibning komme på tale. Som hovedregel siger man, at der skal være minimum 2 – 3 millimeter slidlag for at et lamelgulv kan afslibes. Endvidere skal det sikres at tidligere afslibninger er udført af en professionel gulvmand eller gulvfirma. Dette garanterer for en jævn afslibning. Gør-det-selv afslibning derimod er udført ujævnt hvilket kan give fatale problemer.

 

Category: Gulvafslibning

Lud og ludbehandling er en gulvbehandling som anvendes til at mindske gulning. Vi kender alle de traditionelle gule gulve. Især i boliger fra 60′ erne og 70’erne har bøgeparket med lakerede og gule gulve.

Hvad gør trægulve gule?

Der er to ting der misfarver træ:

  • Træets garvesyre og naturlige pigmenter
  • Lys og uv-stråler

For at hindre træets naturlige gulning tilfører man en ludbehandling. Ludden er en kemi som modarbejder de naturlige garvesyre i træet og dermed gulningen.

Lyspåvirkningen kan mindskes en del ved at give en behandling med hvidpigment, herunder:

  • Hvid olie
  • Hvid lak
  • Hvid lud

Lad os eller din lokale gulvmand hjælpe dig.

Category: Gulvbehandling

Både lak og olie er rigtig gode former for gulvbehandling, som helt klart kan tilrådes. Forskellen på de to behandlinger er dog ret stor, så det skal man tage højde for.

Olie og oliebehandling

Modsat lak, hvor gulvet forsegles, bliver et oliebehandlet trægulv mættet. Med andre ord trænger olien ned i træet og mætter dets porer. Olien hærder nede i træet og giver en særdeles slidstærk og smudsafvisende overflade. Olien giver en naturlig overflade der er let at rengøre og vedligeholde, og kan helt klart anbefales på alle former for trægulve.

Lak og lakering

Lak forsegler træet med en slags plastikoverflade, som er let at have med at gøre. Når du spilder væske eller andet på en lakeret overflade, er det let at tørre op og fjerne. Lak kan tilrådes børnefamilier for en nemheds skyld.

Gulvrengøring, gulvpleje og gulvvedligeholdelse

Et lakeret gulv skal blot vaskes med et universalt rengøringsmiddel. Hvorimod et oliebehandlet trægulv bør vaskes i en rigtig gulvsæbe som er beregnet til trægulve. Her findes der en 3-i-én løsning hvor du vasker, rengør og plejer dit trægulv samtidig med at du vasker det. Denne gulvsæbe kan købes i næsten alle supermarkeder og købmænd.

Category: Gulvbehandling

A-gulve.dk er landsdækkende, og udfører gulvarbejde uanset hvor du bor. Om du bor i Skagen eller Gedser har ingen betydning og vore priser er de samme begge steder.

Gulvarbejde og ventetid

Som en del af vore gode gulvservice, behøver du kun at ringe et sted for at få udført gulvafslibning af os. Vi har den fornødne ekspertise og medarbejdere forskellige steder. Lad os udføre din næste gulvopgave. Kontakt os for en snak om dine trægulve, så er du godt på vej.

Category: Gulvarbejde

Som udgangspunkt flyter vi ikke møbler, afdækker eller andet. Simpelthen fordi vi ikke er forsikret, såfremt der skulle ske noget. Derfor henviser vi til en handyman eller flyttefirma for den slags ydelser.

Vi giver gerne en hånd

Dog giver vi gerne en hånd, såfremt det er nødvendigt. Mod ekstra betaling kan vi arrangere:

  • Flytning af møbler
  • Afdækning
  • Opbevaring

Såfremt du ønsker en sådan ydelse i forbindelse med gulvafslibning, gulvafhøvling og gulvbehandling af dine trægulve, må vi have det at vide i god tid før gulvarbejdet skal udføres.

En gulvafslibning er en måde at opfriske trægulve. Her fjernes den gamle overfladebehandling med sandpapir så der kan påføres en ny gulvbehandling.

Gulvafslibning udføres med sandpapir

Sandpapir påspændes en stor gulvsliber, en såkaldt ‘gulvslibemaskine’, hvorefter afslibningen startes i det øjeblik maskinen igangsættes. En gulvafslibning består af flere forskellige typer afslibning alt afhængig af hvilken grovhed eller finhed sandpapiret har. Der startes normalt med en grovkornet sandpapir som skifte til finere og finere. Til slut benyttes den helt fine slibepapir, så gulvet får den rette overflade til påføring af gulvbehandling.

En typisk gulvafslibning består af 4 – 5 afslibninger

En typisk afslibning, også kaldet ‘fuldslibning’, benytter 4 – 5 afslibninger for at opnå det ønskede resultat. Følgende afslibninger anvendes:

  • Grovslibning
  • Mellemslibning
  • Let slibning
  • Finslibning
  • Polering

Dette kommer naturligvis an på hvilken beskaffenhed gulvet har, samt hvilke krav der er til gulvbehandling.

Gulvafslibning har mange navne

Ikke at forveksle med en gulvafhøvling, som også er en proces til at fjerne gamle og slidte overflader på trægulve.  Afslibning af trægulve benævnes også:

  • Afslibning
  • Gulvslibning
  • Gulvslipning
  • Slibning

og som sagt ‘fuldslibning’ som nok nærmest er en fagbetegnelse.

Fagbetegnelse for afslibning af trægulve

Gulvbranchen har en række fagudtryk for forkellige typer af metoder eller processer til opfriskning og bearbejdning af trægulve, herunder:

  • Gulvrenovering
  • Gulvrestaurering
  • Gulvarbejde
  • Gulvopgaver

 

Mange kunder spørger, ‘Hvilken overfladebehandling skal jeg vælge’. Mulighederne er mange lige fra en blank lak til en rustik og naturlig overflade.

Efterbehandling og gulvbehandling

Behandling af trægulve tjerner to formål:

  • Udseende, – det visuelle
  • Holdbarheden, – slidstyrken

Disse to ting skal helst hænge sammen og gå op i  en højere enhed. Derfor må behandlingen af dine gulve afhænge af flere forskellige ting.

Gulvbehandlingen må passe til dig og dit gulv

Som professionel gulvfirma er det vigtig at have en god gulvservice. Som en del af vores service, tager vi en dialog med vore kunder inden enhver opgave. Her stiller vi en række spørgsmål for at kunne yde det optimale, så gulvet bliver som ønsket til slut. Vi spørger inde til ønsker, drømme og forventninger til det nyslebne trægulv. Visuelt såvel som slidstyrkemæssigt. Herunder får vi en snak om de enkelte gulvbehandlingers fordele og ulemper.

Gulvrengøring, gulvpleje samt gulvvedligeholdelse

Kunder har sjældent gjort sig tanker om gulvrengøring af sine trægulve, og derfor har vi en rolle her. Vi tilbyder gulvrådgivning og gulvvejledning hvor blandet andet følgende diskutteres:

  • Gulvenes brug
  • Gulvrengøring
  • Gulvpleje
  • Gulvvedligeholdelse

Herefter tilpasser vi gulvbehandlingen efter alle de oplysninger som vi har fået af kunden og foreslår den optimale gulvbehandling til godekendelse. Vores gulvmand og gulvsliber udfører herefter gulvopgaven så det endelige gulvresultat bliver som aftalt.

Category: Gulvbehandling